Liberaliseringen af spillemarkedet udskydes
Liberaliseringen af spillemarkedet er blevet udskudt på ubestemt tid.
Den nye lovgivning skulle ellers have været trådt i kraft ved årsskiftet ved en bekendtgørelse, men der er nu blevet indgivet klage til EU hvilket udskyder ikrafttrædning.
Som bekendtgørelsen er navngivet "Bekendtgørelse om væddemål og online kasino" er der lagt op til at udenlandske aktører nu kan bevæge sig ind på det danske marked. Lovgivning rammer desværre langt bredere og der er skudt over målet. Loven ligger op til en regulering af kasino virksomhed og helt tydeligt skal der tjenes skatter og afgifter. Den bæger også præg af at det er embedsmænd uden føling med branchen der har formuleret den og resultatet er at alle typer af konkurrence falder ind under lovgivningen.
Herunder også SMS'er.
Licenser og gebyrer er dagsordenen:
Som loven er skrevet nu skal hver udbyder have en licens (tilladelse). Man kan købe tre forskellige licenser.
- Udbud af væddemål
- Online Casino
- Begge i samme licens.
En enkelt licens er sat til 250.000 kr. eller 350.000 kr. hvis den skal dække begge. Dette oprettelses gebyr skal betales ved ansøgning om spiltilladelse. Det er ikke klart endnu om en virksomhed der har en licens kan "lease" denne ud men der er ikke lagt op til det. Eksempelvis Teleselskaberne køber en licens og aktører i deres netværk kan lease sig ind eller Wireless Factory køber en licens og så kan underudbydere komme ind under denne. Grunden til at der ikke er lagt op til denne mulighed bunder i en statslig profit maksimering og man vil sikre at man rammer alle kasinoer og der skal ikke være mulighed for at dække sig ind hos andre. Det giver mening inden for kasinobranchen, men er skudt langt over målet for SMS branchen.
Når man så har en licens skal man betale at gebyr af sin omsætning. Dette omsætningsgebyr kommer oven i de 20% afgift man skal betale af sin indtjening.
| Spilleindtægtens størrelse | Gebyr |
| Under 5.000.000 kr. | 50.000 kr. |
5.000.000 kr. indtil 10.000.000 kr. | 250.000 kr. |
| 10.000.000 kr. indtil 25.000.000 kr. | 450.000 kr. |
| 25.000.000 kr. indtil 50.000.000 kr. | 650.000 kr. |
| 50.000.000 kr. indtil 100.000.000 kr | 850.000 kr. |
| Over 100.000.000 kr. | 1.500.000 kr. |
Men der må da være en bagatelgrænse?
Det er der og denne er fastsat til 5 k. pr. døgn pr. mobil nummer. Denne bagatelgrænse undtager en for licensgebyr og indtægtsgebyr, men ikke for de 20% afgift på omsætningen.
§ 3. Udbud eller arrangering af spil kræver tilladelse, medmindre andet følger af denne lov eller anden lovgivning.
Stk. 2. Udbud eller arrangering af spil, hvor der for deltagelse ikke betales en indsats, kræver ikke tilladelse. Betaling i en gættekonkurrence i en radio- eller en tv-udsendelse, hvor afholdelse af gættekonkurrencen ikke udgør hovedindholdet, anses ikke for indsats, såfremt betalingen sker via en informations- og indholdstjeneste med integreret taksering eller en mobil betalingstjeneste og ikke overstiger en tillægstaksering på 5 kr. pr. telefonnummer pr. døgn.
Det er tydeligt at lovgiverne tror der er flere penge og gode avancer i disse konkurrencer end der er. I praksis bliver der nok bare lukket ned for aktiviteterne da de ikke kan betale sig. 20% afgift vil stoppe de fleste mindre udbydere på godt og ondt.
Hvem rammer denne lovgivning?
I kraft af den brede formulering i bekendtgørelsen rammer den alle. Hårdest rammer den dem der har større konkurrencer herunder også donations organisationer hvor det nu vil kræve en licens med tilhørende gebyr og afgift. Det vil sige at Staten vil tage 20% af de donerede midler hvis der er et element af spil inde over. Eksempelvis hvis en organisation udlodder en bil mellem alle der har doneret ved Danmarks indsamlingen. Det er selvfølgeligt stadigt afgiftsfrit at lave normale donationer, men der må ikke være konkurrence i det.
Som sagt vil normale udbydere vil også blive ramt og for mage vil det tage økonomien helt ud af aktiviteterne. Med mindre teleselskaberne er klar på at afstå en del af deres revenueshare således at man deler belastningen af denne afgift hvilket er en mulighed med de nye kategorisering af tjenester der også kommer i det nye år.







