Søndag d. 20 - Maj 2012

ForsideSitemapKontakt
| Presse Nyheder Nye Regler for Abonnementstjenester

Nye Regler for Abonnementstjenester

Vigtigt, åben i et nyt vindue. PDFUdskrivEmail

Teleselskaberne har meldt ud i denne uge, at de vil stoppe abonnementslignende tjenester, der ikke er gennemsigtige for forbrugerne.

Som aggregator er Wireless Factory ansvarlig for at alle tjenester via Wireless Factory’s shortcodes ikke overtræder gældende lovgivning samt at tjenester via Wireless Factory følger den nye godkendelses procedure som operatørerne kræver.

Vi skal derfor bede alle kunder og partnere gennemgå alle tjenester jf. nedenstående og melde tilbage om tjenesterne kan defineres som abonnementslignende tjenester. Se definitionen af abonnementslignende tjenester fra Rammeaftalen i vedhæftede tillæg. Hvis der hersker tvivl, om der er tale om en abonnementslignende tjeneste, så send dem ind til vurdering.

Tilbagemeldingen skal være operatørerne i hænde senest den 15. oktober, hvilket medfører at Wireless Factory skal have dokumenterne senest mandag den 12. oktober.

Operatørerne kræver følgende:

  1. Abonnementsansøgning
    • For hver aktiv tjeneste skal der udarbejdes et dokument med følgende information (se vedhæftede dokument):
      • Shortcode (eks. 1277)
      • Shortcode ejer navn (Wireless Factory)
      • Selskabs navn
      • Skærmbilleder og scan af markedsførings materiale
      • Kort beskrivelse af servicen herunder hvad der bliver leveret, hvad er værdien af tjenesten, prismodel.
      • Alle url’er hvor hele eller dele af servicen bliver promoveret.
    • Hvert dokument skal have følgende navnekonvention:
      • Shortcode_Shortcodeejer_Udbyder_Servicenavn
      • (eks.: 1220_WF_KUNDESEN_ABN1)
      • Find skabelonen nederst i artiklen.
  2. Mellem den 15. og 25. oktober er der forbud mod oprettelse af nogen former for abonnementslignende tjenester. Den 26. oktober vil operatørerne vende tilbage med hvilke services, der er blevet godkendt og hvilke der skal lukkes ned senest den 31. oktober 2009.
  3. Fremover skal alle nye abonnementslignende tjenester gennemgå ovenstående procedure og sendes til godkendelse hos teleselskaberne gennem Wireless Factory. Vi påregner en behandlings tid på 10 arbejdsdage.
  4. Fra den 15. oktober skal det være muligt at sende STOP til en given shortcode hvorefter kunden vil blive frameldt den pågældende abonnementslignende tjeneste.
  5. Fra den 1. Januar skal der indarbejdes et flow i alle abonnementslignende tjenester, hvor en kunde der efter første periode ikke AKTIVT har gjort brug af abonnementet, skal gøres opmærksom på, hvordan abonnementet opsiges og brugeren skal have 24 timer til at opsige det inden næste periode kan påbegyndes. Kun SMS-beskeder kan anvendes til dette, ikke WAP push.
  6. Hvis der findes en abonnementslignende service efter den 15. oktober 2009, der ikke har gennemgået ovenstående godkendelses procedure vil der ske en nedlukning på 7 dage for brug af shortcoden for alle dine tjenester.
  7. Fra den 15. oktober 2009 skal det af alle abonnementslignende tjenester fremgå, hvordan man afmelder den individuelle tjeneste samt hvordan man afmelder sig alle tjenester. Formuleringen der skal bruges er som følger: ”Ønsker du at opsige dit abonnement på alle mobiltjenester, så send SMS med STOP til xxxx, hvor xxxx er den relevante shortcode.

Wireless Factory håber at vi kommer hurtigt og gnidningsfrit gennem denne proces og vi er selvfølgeligt behjælpelige med alle spørgsmål I måtte have.

 

VersionNavnHent Fil
v1.00API, Emergency Stop Hent PDF
-Abonnementstjenester, Rammeaftalen
Hent PDF
-Dokumentskabelon
Hent PDF